Foreningens navn er opstået ud fra en filosofi om at alle mennesker bærer rundt på en indre ild.
Ilden fungerer som benzin til en motor og er derfor det der får mennesket til at være chauffør i sit eget liv.
Ilden er nogle gange blevet slukket, hvis der ikke har været mulighed for at dyrke den og vi tror på at et
menneske der ikke kan mærke sin indre ild, i høj grad kan miste meningen med livet.
Ved at blivepræsenteret for forskellige muligheder, kan man finde sin ild og det er derfor akademiet er blevet til. I akademiet vil vi arbejde for at præsentere forskellige discipliner indenfor kunstens verden og de børn og
unge der oplever dette og hvis indre ild ER kunsten kan genopdage deres ild.
Dette er historien bagved navnet Ildflueakademiet.
§1. Formål:
Foreningen vil arbejde for at igangsætte kunstneriske processer med børn og unge, der er bosiddende i
udsatte boligområder. Dette arbejde vil igangsættes i et tæt samarbejde med teatergruppen Ikarus.
En teatergruppe der har de rette pædagogiske og kunstneriske evner, til at arbejde med målgruppen.
Foreningen vil arbejde med relations dannelse i et kreativt eksperimenterende rum, hvor børn og unge vil
finde ind til deres ”driver” (deres indre ild).
Foreningen vil medvirke til at styrke og udvikle børn og unges selvværd, med kunsten som redskab.
Foreningen vil præsentere børn og unge for mange forskellige udtryk og indtryk, indenfor kunstens verden
og på den måde vise dem nye veje at gå, i livet.