Her på siden kan du finde 4 gåture, der byder på vidt forskellige oplevelser, med afsæt i den identitet Trekanten ønsker at være kendt for; mangfoldighed, tryghed, trivsel, respekt og fællesskab.
Trivselshusets brugere og beboere fra Trekanten, har i samarbejde med kunster Ulla Armose udviklet de fire oplevelsesture.
Turene er lavet i appen ”Geocache” og for at gå vores ture skal du installere denne på din tlf. (indsæt link).
Det er ganske gratis og du kan få hjælp i Trivselshusets Hverdagsrådgivning hver torsdag kl. 13 – 18, hvis du ikke selv kan finde ud af det.
Geocache er en form for skattejagt. I stedet for et tegnet kort, bruger du kortet i appen og din telefons GPS signal til at finde 'skattene'.
'Skattene' ligger skjult i små beholdere, hvor der enten er en lille opgave der skal løses eller ny og anderledes viden.
Ofte er der skrevet et lille hint i appen, som fortæller lidt om hvor du kan finde den 'skat' du leder efter.
Bliver du bidt af det findes der geocaches i hele verden og det er en sjov aktivitet for hele familien - både store som små.
Det er en nem måde at få både motion, latter og sammenhold på.
Du kan starte og slutte din tur ved Trivselshuset og i åbningstiden kan du få dig en kop kaffe eller et glas vand, efter en vel overstået gåtur.
Og så kan du nyde det kunstneriske værk der også er kommet du af projektet. Det bærer navnet: ”Yggdrasil”
I nordisk mytologi er Yggdrasil også kendt som livets træ, skæbnetræet og verdens træet.
Vi ønsker dig en god gåtur og hvis du skulle have lyst til at invitere en ven med ud og dele din oplevelse så kom endelig igen.
Du kan også tage billeder på din tur og dele dem med #oplevelsesturetrivselshuset på din Instagram eller Facebook. Vi vil så gerne have flere med 😊