Den billigere husleje
Steffen Andreasen fortæller:
Da asagårdens blokke stod færdigbyggede, var der mange af de interesserede borgere der ikke havde råd til den, dengang dyre, husleje.
Derfor gjorde man det muligt at få låst et eller flere rum i lejlighederne af, og dermed kunne man opnå en betydelig billigere husleje.
Kollektivet i Asagården
Dorte Rechnagel Johansen fortæller:
I Asagården nr. 2 rykkede et kollektiv ind og lejede 5 ud af de 6 lejligheder i blokken.
Alle medlemmerne af kollektivet var lærerstuderende i Tvind, og derfor havde de indrettet lejlighederne som både deres hjem, samt at de havde indrettet den ene af de store stuer i en af lejlighederne som klasselokale med en stor grøn tavle, en anden lejlighed indeholdt masser af akvarier og mikroskoper.
Alle vi børn der boede i området, var altid velkomne og måtte lege alle steder i kollektivets lejligheder, hvilket vi nød rigtig meget.
Kollektivet havde en stor bus, som vi kaldte ’’den gule spand’’. Den tog de alle os børn med på tur i, blandt andet var vi i Tvind hvor byggeriet af vindmøllen var i fuld gang.
Jeg har en masse helt fantastiske minder fra kollektivet i Asagården.