Opgangsfællesskabet

Ditte Sønderhousen fortæller:

I Begyndelsen af 70’erne var der et såkaldt opgangsfællesskab i Skjoldgården, dannet af blandt andet lærere, pædagoger og psykologer fra Børnehave seminariet.

Fællesskabet var meget moderne og alternativt, men det fungerede eftersigende kun i en kortere tid.

Jeg husker især at vi alle var til tøndeslagning i kælderen til fastelavn, hvilket var ret alternativt og spændende, da lyset, som man ved hvis man selv har boet i blokkene, var timer indstillet til at gå ud efter kort tid. Derfor skulle vi hele tiden ud for at tænde lyset igen, når nu kælderen blev helt mørk.

Trekantens marker

Ditte Sønderhousen fortæller:

Jeg flyttede til jættegården i 1972, da jeg var 5 år gammel. Jeg husker at min far var meget stolt af at vi flyttede ind i en stor lejlighed med værelser til alle, to badeværelser og badekar.

Det var et meget trygt område hvor der ikke kørte biler, og hvor der fyldt med stisystemer.

Da jeg startede på Birkelundsskolen, som det dengang hed, krydsede vi over marken for at komme i skole. Her gik vi forbi ’’bondemanden’’ på Døesvej som på hans gård, med navn Birkelund, havde både mink og en masse katte som vi kunne sige hej til.

Ude på marken lå et jordstykke som vi kaldte for ’’trekanten’’. Det var et lille stykke jord som ikke var opdyrket, men hvor der lå murbrokker og haveplanter i et spændende rod. Her gik jeg på eventyr og lavede huler.

Jeg mener at det er Danagården/Heimdalsparken der ligger her i dag.

Min mor boede i Jættegården 41 i mere end 40 år, og flyttede først derfra da de øverste etager blev revet ned.
mine veninders forældre boede også den største del af deres liv i ’’blokkene’’. Vi veninder har kendt hinanden i snart 50 år.

Bananklubben

Ole Ruby Andersen fortæller:

I 1972 var vi en flok unge rødder der ’’besatte’ 1. skur overfor Thorsvej 16. Vi fik kaldenavnet ’’Bananklubben’’ og fik lov til at blive i skuret i en længere årrække.

I dette skur var der en musikpædagog ved navn John, der blev ’’beboerfar’’ for klubben, han var en stor støtte for alle klubbens ’’medlemmer’’ og var der frivilligt. John var primus motor og vi arrangerede forskellige festivitas, fastelavn, og så videre i sammenråd med ham.

Udover at vi havde John, så var vi meget selvstændige og ansvarsfulde i klubben, og vi havde aldrig problemer.

Alle de børn og unge, fra 8 år og op efter, der ønskede at være en del af klubben var velkomne. De største tog sig af de mindre, da der dengang ikke var så mange der gik i daginstitutioner.

Ungdomscenterets døgnafdeling i Tinggården

Eva Hallgren fortæller:

I 1976 etablerede Holstebro Kommune, i regi af Ungdomscenteret, en døgnafdeling for 5 unge mennesker, som af mange forskellige årsager havde behov for et sted at bo, som ikke var hos deres forældre.

Udgangspunktet med denne døgnafdeling var, at det skulle være så lidt institutionsagtigt som muligt, og derfor besluttede man at det skulle ligge i et helt almindeligt boligområde.

Afdelingen kom til at være i to lejligheder i Tinggården 27, 2. sal, og fik navnet Boligkollektivet.

Ungdomscenteret lå på skivevej 7, og blev i 1981 overført til Ringkøbing Amt.
Jeg var selv ansat som socialrådgiver på ungdomscenteret i perioden 1975-1988.

Skjoldgårdens børnehave og vuggestue

Steffen Andreasen fortæller:

d. 1/3 1978 besluttede man sig for at der manglede en børnehave/vuggestue, derfor etablerede man Skjoldgårdens børnehave/vuggestue. Denne institution var dog beliggende i Asagården 36, og i 2 lejligheder, med børnehave i stueetagen og vuggestue på 1. sal.

Som man jo nok kan forestille sig, så larmede denne nyetablerede institution for resten af beboerne i opgangen, og dermed forsøgte indehaverne af institutionen at lydisolere. Denne lydisolation bestod af tomme æggebakker, som man hængte på loftet til etagen ovenover, da dette efter sigende skulle afhjælpe støjen fra børnene. Dette var naturligvis ikke godkendt, da brandfaren ved æggebakkerne ikke just var på sit laveste.

Grundet stundet med æggebakkerne og den høje brandfare der kom sammen med disse, besluttede byrådet sig for at bygge det nuværende byggeri overfor skjoldgården, og flytte institutionen over i de nye bygninger.

Byggepladsen Brumleby

Steffen Andreasen fortæller:

Byggelegepladsen Brumleby blev etableret i slutningen af 70’erne, og var oprindeligt tiltænkt som et beskæftigelsesprojekt.

Beskæftigelsesprojektet var tiltænkt den befolkningsgruppe der gik ind under beskrivelsen ’’langtidsledige’’ så de havde noget at gå i gang med.

Planen var altså at når de ledige havde erhvervet ret ny understøttelses periode, så rev man alle husene på byggepladsen ned, for så at gå i gang med at bygge næste forår.